21. januar, 2015

Opgaven Plagiat


Fag: Samfundsfag A og Mediafag C
Emne: Tortur
Lærer: Susanne Randrup Willadsen og Charlotte Benedichte Schmidt

 

Indledning:

Det er 30 år siden at det globale forbud mod tortur blev en realitet. Alligevel er der stadig et stort forbrug af tortur verden over. Den dag i dag er der omkring 141 lande der endnu stadig bruger tortur i forskellige situationer. Dokumentaren ”Den hemmelige krig” som er instrueret af Christoffer Guldbrandsen i 2006 problematiserer de danske styrkeres udlevering af afghanske gidsler til amerikanerne, som umiddelbart skulle blive tortureret af de amerikanske styrker efterfølgende. På samme tid går dokumentaren ind og stikker til den hemmelighedsfyldte danske regering.

 

Problemformulering:
Er det OK at bruge tortur i kampen for etablere demokrati?

Underspørgsmål:
              1.  Hvordan forholder de, demokratiske principper sig til anvendelsen af tortur?
2. Hvordan fremfører dokumentaren emnets seriøsitet ved hjælp af filmiske
virkemidler?
3. Hvilken debat har dokumentaren skabt efterfølgende?


Delkonklusion 1
1.  Hvordan forholder de, demokratiske principper sig til anvendelsen af tortur?

Et demokrati er et folkestyre, hvor flertallet af folket har magten. Det er ikke altid at det ender godt når det er flertallet der bestemmer. Mange vil være uenige. Tortur stritter meget i mod hvad et demokrati har af værdier. I Danmark har vi som et af de få lande i verden, ytringsfrihed. Det betyder at enhver må være en del af demokratiet.

Hvis påført fysisk smerte er det der skal til for at få informationer, skal politiet så gøre det nødvendige? Retsprincippet siger, at man er uskyldig indtil det modsatte er bevidst. Når man bruger tortur mod folk, kan man risikere at de af pres svarer det man gerne vil høre. En tilståelse eller en forklaring. Mange eksperter mener, at den eneste måde at nå frem til informationen på er ved at skabe tillid. I Danmark er vi en af de få lande i verden, som har udryddet tortur. Dog har der været rigtig meget snak om Danmarks måde at putte folk i isolationsfængsel på. Der har været meget kritik omkring dette, men i de senere år har Danmark skåret ned på dette.

 

Men hvad er Genève- konventionerne?

Genève-konventionerne er fra 1949 og blev vedtaget på en konference i Genève. I bund og grund er Genève-konventionerne opstået for at beskytte krigsofre efter 2. Verdenskrig.

I dokumentaren ”den hemmelige krig” henvises der til den 3. Genève- konvention, hvilket er den konvention der angår behandlingen af krigsfangere. Det vil sige at de soldater der overgiver sig eller tages i fangeskab, ikke må slås ihjel eller tortureres. Den 3. Genève-konvention, kaldes også krigsgangekonventionen. Danmark har tidligere været meget på kanten af den 3. Genève-konvention. Grunden til at dokumentaren har sådan et stort fokus på genève konventionerne er fordi Christoffer Guldbrandsen mener at de danske soldater udleverede afghanske gidsler til amerikanske styrker, som umiddelbart efterfølgende blev torturet. Dokumentaren diskuterer derfor hvorvidt, udlevering af de afghanske gidsler i dansk varetægt var klogt. Der bliver pointeret at den danske regering udmærket godt vidste at amerikanerne ikke overholdte den 3. Genève-konvention og med bevidst udlevering af gidsler til amerikanerne gør, at Danmark overtræder konventionen. Et institut for menneskerettigheder anbefaler, at man i folketinget træffer nogle beslutninger omkring de militære aktioner. De gør det krystal klart, at de danske styrker skal overholde disse såkaldte forpligtelser som Danmark nu er en del af.

Danskerne mente i 2012 at alt tortur skulle være forbudt. Alle mente at anvendelse af tortur skulle afskaffes, selvom det muligvis kunne fremskaffe oplysninger. Dette er væsentligt da dokumentaren viser, at man udlevererede fangere til de amerikanske styrker, fangere som man mistænkte for at være terrorister, for eksempel Al Qaeda og Taliban. Det væsentlige er at Danmark er et demokratisk land og har en demokratisk befolkning, som siger pænt nej tak til tortur af mennesker, lige meget hvem de er og hvilken baggrund de har. Det er et kæmpe problem, eftersom demokrati er sådan at flertallet bestemmer. Når den danske befolkning siger nej tak til tortur, så går den danske regering mod den danske befolknings ønsker.

Metode
Vi har fundet frem til følgende svar, ved blandt andet at se på statistikker og læse artikler, interviews og undersøgelser grundigt igennem op til flere gange. Vi har læst på mange forskellige hjemmesider for at få en bedre forståelse og derfor bedre kunnet fordybe os. Vi har vurderet om de følgende hjemmesider har haft de rigtige informationer til vores problemformulering. Vi har brugt undervisningen en del, og været meget opmærksomme i samfundsfag. Noter fra undervisningen er noget vi har sat stor pris på at have, og de har hjulpet en del til den endelige delkonklusion.
Delkonklusion 2

  1. Hvilke filmiske virkemidler bruges i dokumentaren med henblik  på kritik af tortur?

En dokumentarfilm kan enten være den dybdeborende dokumentarfilm, eller den observerende dokumentarfilm. Den observerende dokumentarfilm har til kende at man lader kameraet observere begivenheden. På den måde fremkommer kameraet som ”fluen på væggen”. I den observerende dokumentar fremstår der ikke nogle særlige filmiske virkemidler, dog bestemmer kameramanden hvilken måde vi skal se personerne på. For eksempel ved at filme personerne ved hjælp af frøperspektiv og på den måde fremføre personerne som magtfulde. I den observerende dokumentar ser man også en kæmpe overvægt af faktakoder, hvor man i en dybdeborende ser en overvægt af fiktionskoder. En dybdeborende dokumentarfilm er i modsætning den observerende, hovedsagligt belagt filmiske virkemidler. I den dybdeborende vil der være en journalist som vil fremkomme som en detektiv, der undersøger en sag og inddrage konklusioner for at frembringe og bevise sit budskab.
Ud fra dette kan vi konklude, at dokumentaren ”Den hemmelige krig” er dybdeborende. Dette var forholdsvis oplagt, da den indeholder alle de klassiske virkemidler der fremfører en dybdeborende dokumentar som for eksempel den store mængde af klipninger, filmiske virkemidler og fiktionskoder. Et andet tydeligt spor, der gør det oplagt for seeren at dokumentaren er en dybdeborende er, at vi støder på et bestemt budskab som dokumentaren frembringer, men også det, at vi ser selve journalisten der er hjernen bag det hele.  De mange filmiske virkemidler er nøje udvalgt i de forskellige situationer i dokumentaren. For eksempel måden de fremfører emnets vigtighed. Det gør de for eksempel ved at bruge dækbilleder. På et tidpunkt i dokumentaren, er der brugt en voiceover, hvor han snakker om de skrækkelige torturmetoder amerikanerne brugte på gidsler, bruger de et dækbillede af piktråd. Piktråd forbinder vi med smerte og en ting vi holder os væk fra og på den måde får seeren en fornemmelse af emnets seriøsitet. Dokumentaren indeholder en del interviews af vigtige mennesker der har en vigtig status i forhold til emnet som journalisten bruger for at bekræfte sit budskab. Dokumentaren bruger også væsentlige citater fra interviewene. For eksempel begynder en mand ved navn Willie Grand pludseligt at falde i gråd og i det laver kameraet et close-up på hans ansigt, så seeren kan se tårerne trille ned af hans kinder.  Dette er meget nøje udvalgt af dokumentaren, da det giver seeren et følelsesmæssigt forhold til emnet og på den måde får seeren en forståelse for alvorligheden. Musikken i dokumentaren er meget nøje udvalgt, da musikken er meget dramatisk, som giver en meget trist, men også en meget inciterende og spændingsopbyggende stemning som præger seeren meget i forhold til modtagelsen af budskabet og emnet.  Disse virkemidler er desuden meget diskuteret i medierne, fordi folk mener der er blevet manipuleret for meget med de filmiske virkemidler.

Metode
Til dette spørgsmål har vi valgt, at bruge mediefag en hel del. Gennem undervisningen har vi haft om fiktionskoder og forskellige filmanalytiske midler som har været en god hjælp til at komme frem til problemformuleringen. Ved hjælp af et udleveret ark fra første AT-dag fik vi en hel masse informationer omkring dybdeborende og observerende dokumentarfilm. Det ligger meget op af den humanistiske måde at analysere på, og den har vi valgt at anvende. Vi har også anvendt en artikel som har delt en del kritik omkring dokumentarfilmen.

Delkonklusion 3
3. Hvilken debat har dokumentaren skabt efterfølgende?
Da dokumentaren “Den hemmelige krig” var blevet set af samtlige i den danske befolkning, blev debatten for alvor sat i gang, både i folketinget og i medierne.

Den egentlige debat opstod fordi Christoffer Guldbrandsen beskyldte staten for at lyve og for at holde det hemmeligt. Dokumentaren er blevet kritiseret for sin måde at manipulere med de filmiske virkemidler samt den overordnede redigering.

Dokumentaren viser i bund og grund, at det ikke kan udelukkes, at de danske styrker overlod fangere til amerikanerne, som angiveligt efterfølgende blev tortureret i Guantanamo i Cuba, som er USA’s base for krigsfangere. Dog er der ingen dokumentation for, at det er sket. Den kolossale eksponering i medierne var derudover et spørgsmål om, hvorvidt Anders Fogh Rasmussen skulle for en rigsret eller ej. En af de mange kritikere, Nikolaj Ottesen-Støtt, som lige havde afsluttet sit universitetsstudium i retorik, havde offentligt været ude og kritisere dokumentaren ”Den hemmelige krig”. Han kommer med hans egne opfattelser af filmen samt en række punkter med kritik. Han udtaler sig, at han undre sig over hvorfor Christoffer Guldbrandsen lige netop har valgt at bruge påstanden om, at personer var blevet holdt tilbage af danske styrker samt senere hen udleveret til de amerikanske styrker, hvor gidslerne var blevet udsat for tortur, uden at kunne dokumentere sig for det.

 

En af de mere positive personer over dokumentaren er Ib Bondebjerg. Ib er meget tydelig omkring sin holdning til dokumentaren. Han er professor på et institut for film og medievidenskab.  Ib Bondebjerg har forsket i dokumentarisme i en del år, og mener bestemt at dokumentaren Den hemmelige krig er en fabelagtig og pædagogisk dokumentar. Han bruger jævnligt dokumentaren i hans undervisning på Københavns universitet.

Ib Bondebjerg giver Christoffer Guldbrandsen et klap på skulderen for den utrolige fremstilling han har formået at udføre. Han mener at Christoffer Guldbranden har haft få midler at arbejde med, men alligevel har formået, at komme frem til en klassisk dokumentar hvori der indgår en hel del dybde. Ib Bondebjerg mener, at Christoffer Guldbrandsen har lavet en dokumentar på lige fod med andre. Han bruger de rigtige virkemidler og har gode pågående spørgsmål med.

,,Nikolaj Ottosen-Støtt har ret i, at der kan være problemer med undersøgelseskommissionens konklusion, men det er kun, fordi kommissionen antyder, at der skulle være noget galt med de mange filmiske virkemidler. Det mener jeg ikke’’

Ib Bondebjerg er absolut ikke enig i Nikolaj Ottosen-Støtts udtalelse omkring de filmiske virkemidler i dokumentaren.

 

Ikke kun de med mediefaglige er blevet debatteret. Forskellige aviser har udtalt sig omkring ”Den hemmelige krig. Aviserne har hver deres ideologer, så måden de præsenterer dokumentaren på vil være vidt forskellige. Information er socialistiske og er derfor venstre orienteret, melder sig utilfredse med udleveringen af de afganiske gidsler. De stiller også Anders Fogh i dårligt lys ved at skrive at Anders Fogh ikke har at oplyst sagen for borgerne i Danmark. Berlinske som er meget højre orienteret, fremfører Anders Fogs’ måde at håndtere hele situationen meget professionelt.  Politikken har udgangspunkt i det Radikale Venstre og befinder sig meget centralt på den ny politiske skala.  Politikken kritiserer Anders Fogh for at være mistænkelig og ikke nøjagtig i sine argumenter, men de kritiserer desuden måden dokumentaren er redigeret på. Politikken synes at dokumentaren er blevet manipuleret for meget med.++
Metode

Vi har fundet frem til følgende svar ved hjælp af internettet og forskellige hjemmesider. Vi har vurderet om hjemmesiderne var troværdige og nyttige. Undervejs skulle vi bruge nogle notater fra blandt andet samfundsfag, så vi har brugt en samfundsfaglig analyse metode. Vi har været meget opmærksomme på, at have det hele med og har derfor læst på forskelligt læsestof op til flere gange. Dette læsestof har været flere artikler. Vi har valgt artiklerne, fordi de enten er positiv anlagt eller negativ anlagt. Dette synes vi er relevant for at få forskellige meninger og synspunkter på ”Den hemmelige krig”, som vi efterfølgende kunne sammenligne. Artiklerne har på den måde hjulpet os med at se artiklerne på nye og interessante måder. Måden vi har analyseret artiklerne på er derfor ved hjælp af den komparative metode. Vi har brugt en magtanalyse og en værdianalyse, samt den repræsentative demokrati opfattelse.
Perspektivering
Tilbage i december 2014 offentliggjorde CIA dokumenter omkring anvendelse af tortur. Dokumenterne indeholder oplysninger omkring anvendte torturmetoder og hvilken succes det har haft.  Dog oplyser dokumenterne, at den anvendte tortur faktisk ingen effekt havde. Folk mente efterfølgende, at tortur kun skabte flere terrorister.

Konklusion
Vi kan konkludere ud fra vores opgave, at det ikke er acceptabelt at bruge tortur i kampen for at etablere demokrati. Det kan ses på de statistikker vi har fundet omkring hvad den danske befolkning mener omkring tortur og den danske befolkning fravælger tydeligt tortur i Danmark. Som landet, Danmark, er det ikke acceptabelt at bruge tortur for at etablere demokrati, da man har indgået en aftale med FN og Genève-konventionen. Den grundige analyse af ”Den hemmelige krig” konkluderer, at emnet tortur i Danmark tages meget alvorligt og personligt.  De meget kritiske reaktioner fra aviserne udtrykker meget tydeligt at tortur ikke burde integreres. Ikke nok med det, så bekræfter CIA, at tortur ikke har nogen aktuel effekt på mennesker, så tortur burde ikke være bruges i kampen for at etablere demokrati.

Litteraturliste

http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/09-03-10/fn-i-danmark-er-tortur-udryddet

http://www.information.dk/296456

http://130.225.180.61/cfje/VidBase.nsf/ID/VB01056846

http://www.dr.dk/skole/Samfundsfag/Krigens+regler/Geneve-konventionen

http://menneskeret.dk/emner/politi-pet/tortur

http://www.b.dk/nationalt/flere-accepterer-tortur
http://www.b.dk/nationalt/flere-accepterer-tortur

http://www.fmn.dk/nyheder/Arkiv/2007/Pages/FMN%20dok%20om%20GB%20film.aspx http://politiken.dk/indland/ECE358495/uvildig-undersoegelse-forsvarer-den-hemmelige-krig/

 

Artikler

Artikel om ”Kampen om sandhed” af Berlingske Tidende d. 28/01-2007

Artikel om ”Krigen mod terror: krig om terror i folketingssalen” af Information d. 06/12-2007

Artikel om ”Dokumentarfilm: Den mistænkelige krig” af Politikken d. 06/12-2006

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *